Velkommen hos FDF Spirer!

FDF-Spirer er et særligt tilbud for alle børn målrettet på 2-5 år samt deres forældre/familie. – søskende er velkomne til også at være med.

FDF-Spirer kan deltage til alle fælles arrangementer men mødes selv én gang om måneden med spændende temadage fyldt med fællesskab, leg, kreativitet, aktivitet og masser af sjove oplevelser – og for det meste udendørs. Men hvis vejret er rigtig dårligt, så har vi et skønt kredshus vi kan være i. Kom og vær med en gang helt gratis.

 Møderne foregår primært fra kl 10-12, og vi spiser ofte lidt frugt eller lign. til den lette formiddagssult.

Udover det månedlige møde afholder vi også en række arrangementer, ture og lejre, som man også er velkommen til at deltage i. Husk at følge hjemmesiden og vores Facebook-gruppe.
Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om Familie FDF er du meget velkommen til at kontakte Katrine på tlf. 24260322.

 

Om FDF-Spirer

Der findes ikke så mange fritidsaktiviteter for de mindste børn, og dem der findes er typisk uden forældredeltagelse. I FDF vil vi gerne lave en fritidsaktivitet hvor man deltager som mor/barn, far/søn osv. -altså som familie og dermed “gå til noget” SAMMEN.
“Kernen” hedder vores kredshus, og kernen i FDF er fællesskabet, både for børn og voksne. Det at lege, hygge, grine og tale sammen, og at blive mødt med respekt uanset baggrund, alder eller evner. Vi tror på potentialet i hvert enkelt menneske, og det præger den måde, vi er sammen på. Det kan lyde lidt frelst, men hey! Der er bare tænkt over tingene 🙂

Kontingent og indmeldelse

Når man går til Familie-FDF, melder man børnene ind i FDF. Forældre er også meget velkomne som medlemmer, men det er ikke et krav. Da Familie FDF kun er 1 gang i måneden bliver man “Event-medlem” i FDF, hvilket betyder at man også må deltage i alle arrangementer og lejre. Event-medlem koster kun 200kr. halvårligt som opkræves typisk i februar og oktober.

FamilieFDF besøgte brandstationen

FamilieFDF var på besøg på brandstationen og med en veloplagt indsatsleder Ulrik fik vi set brandbiler, slukket ild, prøvet en sprøjte og lært hvordan man skal håndtere ilden.